Gå til hovedindholdet

Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Tilskud til etablering af levende hegn og småbeplantninger.
Levende hegn er sammenhængende beplantninger af træer og buske med 1-7 planterækker. Småbeplantninger er bevoksninger på mindre end 0,5 hektar.

Hvem kan søge?

Der kan ydes tilskud til to typer af projekter:

  • Projekter for ejere og forpagtere (individuelle projekter)
  • Projekter for foreninger og sammenslutninger (kollektive projekter)

For at få støtte til et individuelt projekt skal ansøgeren være ejer eller forpagter af arealerne, hvor projektet skal etableres.

For at få støtte til et kollektivt projekt skal der i foreningens vedtægter indgå dele af formålet med ordningen om landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Det er her foreningen, der søger om støtte og ikke de enkelte lodsejere.

Der kan ikke gives støtte til projekter, som helt eller delvis er beliggende på arealer, som er ejet af offentlige institutioner mv.

Hvad giver vi tilskud til?

De tilskudsberettigede projektudgifter kan omfatte:

  1. Undersøgelser
  2. Projektering
  3. Rydning af gamle beplantninger
  4. Jordbearbejdning
  5. Planter og frø
  6. Plantning og såning
  7. Efterplantning og renholdelse i perioden frem til projektets afslutning
  8. Løn til personale, der er beskæftiget med projektet, for så vidt disse udgifter ikke normalt finansieres af offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber
  9. Konsulentbistand

Betingelser for tilskud

Følgende betingelser skal bl.a. være opfyldt for at opnå tilskud:

  1. Alle nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder skal indhentes.
  2. Ansøgere skal afgive alle de oplysninger, som NaturErhvervstyrelsen anmoder om til sagsbehandlingen.
  3. Projektet skal være afsluttet inden en dato, der fastsættes af NaturErhvervstyrelsen i tilsagnet.
  4. Afsluttende udbetalingsanmodning, dokumentation for betaling, alle udgiftsbilag og projektrapport skal indsendes til NaturErhvervstyrelsen.
  5. Projektet skal opretholdes i mindst fem år efter den afsluttende udbetaling.
  6. Udbetalingsanmodninger med tilhørende regnskabsbilag skal være tilgængelige i mindst fem år efter den afsluttende udbetaling.
  7. Kontrolmyndigheden skal have adgang til projektområdet i forbindelse med kontrol.

Udgifter over 375.000 kroner

Hvis projektet resulterer i en investering, hvortil de samlede omkostninger udgør mere end 375.000 kroner, skal du som tilskudsmodtager sætte et skilt op.  

Læs mere om synliggørelse af tilskud

Hvad siger loven?

Lovgrundlaget for tilskudsordningen Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger findes hos henholdsvis EUR-lex (som er en del af EU's hjemmeside) og på Retsinformations hjemmeside:

Danske forskrifter 

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantning

Bekendtgørelse nr. 915 af 15. august 2014 som ændret ved

Bekendtgørelse nr .988 af 11. september 2014 og

Bekendtgørelse nr. 200 af 25. februar 2015

Bekendtgørelse nr. 118 af 21. februar 2011 som ændret ved

Bekendtgørelse nr. 987 af 7. august 2013,

Bekendtgørelse nr. 164 af 25. februar 2013 og

Bekendtgørelse nr. 183 af 21. februar 2014

Bekendtgørelse nr. 191 af 2. marts 2010 som ændret ved

Bekendtgørelse nr. 933 af 19. juli 2010,

Bekendtgørelse nr. 1152 af 4. oktober 2010 og

Bekendtgørelse nr. 31 af 13. januar 2011

Bekendtgørelse nr. 972 af 19. juli 2007 som ændret ved

Bekendtgørelse nr. 1578 af 28. december 2007,

Bekendtgørelse nr. 27 af 25. januar 2008,

Bekendtgørelse nr. 1280 af 15. december 2008,

Bekendtgørelse nr. 38 af 23. januar 2009,

Bekendtgørelse nr. 1214 af 10. december 2009 og

Bekendtgørelse nr. 1153 af 4. oktober 2010

Landdistriktsloven

Lov nr. 1360 af 16. december 2014 om Landdistriktsfonden

Lov nr. 316 af 31. marts 2007  om udvikling af landdistrikterne.


EU-forskrifter

Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte støtte til udvikling af landdistrikterne fra den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne

Rådets forordning nr. 1303/2013 om om fælles bestemmelser for den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets Forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.

Kommissions forordninger

Kommissions forordning (EF) 65/2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings – og kontrolsystem, sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

Formål med tilskuddet

Formålet med ordningen er at yde tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, der i landdistrikterne kan bidrage til at:

  • Bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at skabe gode levevilkår for dyr og planter.
  • Bevare og fremme miljø-, natur-, klima-, kultur- og landskabsværdier.
  • Bevare og fremme de rekreative værdier.
  • Etablere forbindelseslinier i landskabet og at øge andelen af småbiotoper. 

Søg om ændringer

Hvis du ønsker at ændre tilsagnshaver, skal du indsende:

Skema til ændring af tilsagnshaver

Hvis du ønsker at ændre projektet, skal du indsende:

Skema til ændring af individuelt projekt

Skema til ændring af kollektivt projekt

Ansøg om udbetaling

Skemaer til anmodning om udbetaling kan du finde her:

Udbetalingsskema

I udbetalingsvejledningen finder du information til brug for ansøgning om udbetaling

Udbetalingsvejledning

Udbetalingsanmodningen skal sendes til:

erhverv@naturerhverv.dk  eller

NaturErhvervstyrelsen, Pionér Allé 9, 6270 Tønder

Du kan her se et eksempel på en korrekt faktura og en korrekt lønseddel

Vejledning

Vejledning til ansøgning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantning 2015

Vejledning til udbetaling af tilskud

Vejledning til tilknytning af markkort ved ansøgning om støtte til Landskabs- og biotopforbedrende beplantning finder du her: Vejledning Tilknyt markkort

Vejledning om udbetaling af tilskud, herunder bilagskontrol

Liste over godkendte planteleverandører

Liste over godkendte planter. Listen viser også hvilke planter, der er løvfældende og hvilke, der kan plantes til gavn for hasselmus, bier og andre bestøvende insekter.

Godt at vide, hvis du har fået tilskud til beplantninger

Hvordan defineres et hegn og en småbeplantning?

Det er dig som tilsagnshaver, der beslutter, hvad dit projekt indeholder. Et hegn er på max. 7 planterækker, og en småbeplantning er på højst 0,5 ha. I praksis kan hegn og småbeplantninger dog have samme udformning.  Det du her skal være opmærksom på er, at du skal opfylde de betingelser, der er for den type beplantning, som du har fået tilsagn til. Hvis du ændrer betegnelsen, skal du søge en ændring til projektet.

Afstand til eksisterende beplantninger

Reglerne siger, at der skal være afstand til andre beplantninger.  Du skal sørge for at plante med afstand til eventuelle eksisterende beplantninger. Hvor stor afstanden skal være afhænger af dit plantevalg. Bruger du fx buske, kan du nøjes med en mindre afstand, men bruger du træer, skal afstanden være større. Det er op til dig at sikre, at beplantningen står som en selvstændig beplantning, og ikke vokser sammen med andre beplantninger.

Du kan dog godt udvide et eksisterende hegn, blot må det samlede hegn højst være på 7 rækker. Du må også gerne udvide en småbeplantning – bemærk her, at den samlede småbeplantning højst må være 0,5 ha.

Hvis du har besluttet at plante til gavn for hasselmus                                                                                                          

I vejledningen har vi beskrevet, hvordan der skal plantes, så hasselmusen får glæde af beplantningen. Der er dog tvivl om, hvor bred en beplantning skal være. Det er således, at hvis du planter hegn, skal du plante mellem 3 og 7 rækker. Hvis du etablerer en småbeplantning, skal beplantningen på det smalleste sted være på en bredde, der mindst svarer til 3 rækker.

 

 

  •  
  • Ansøgningsrunden åbner

    Ansøger - Ansøgning

    Du sender den fuldt oplyste ansøgning med relevante bilag til NaturErhvervstyrelsen.

    NaturErhvervstyrelsen kvitterer

    NaturErhvervstyrelsen sender en kvittering for modtagelse af ansøgningen

  • Ansøgning behandles

    NaturErhvervstyrelsen behander din ansøgning

    Hvis din ansøgning er fuldt oplyst, sender vi en afgørelse på din ansøgning indenfor tre måneder.

  • Udbetaling

    Tilsagnshaver - udbetaling

    Tilsagnshaver beder om udbetaling af tilskud

     

     

    Tilsagnshaver - Manglende oplysninger

    Mangler vi oplysninger eller dokumenter for at kunne udbetale tilskuddet, vil du blive bedt om at sende det der mangler.

     

     

    NaturErhvervstyrelsen - udbetaling

    Din anmodning om udbetaling behandles hurtigst muligt, og udbetaling vil ske straks derefter.

  • Kontrol

    NaturErhvervstyrelsen - kontrol

    I projektforløbet, det vil sige både før og efter slutudbetalingen, kan der blive udført kontrol af dit projekt og / eller kontrol af samtlige bilag.

    Tilsagnshaver - kontrol

    I tilfælde af kontrol, skal kontrolløren have adgang til projektarealet og samtlige bilag. Du skal være behjælpelig ved kontrollen.

  • Periode for opretholdelse

    Tilsagnshaver - holde dokumenter

    Du skal opbevare kopi af ansøgningsmateriale og originale bilag såsom tilsagn, eventuelle ændringer, udbetalingsmateriale, udgiftsbilag vedrørende de tilskudsberettigede udgifter og alle tilbud, herunder også tilbud, der ikke blev benyttet. Materialet skal holdes tilgængeligt i mindst fem år, regnet fra datoen for afsluttende udbetaling af tilskud.

    Tilsagnshaver - opretholdelse af projektet

    Projektet skal opretholdes i mindst fem år fra datoen hvor projektet senest skal være afsluttet eller fem år fra den dag, hvor du får slutudbetalingen. Se i dit tilsagn hvad der gælder for dig.

     

     

Generelle spørgsmål og svar

Vådområder - Generelle

Søg

Hvornår skal jeg opsætte et skilt?

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har søgt om tilskud til information?

Hvad betyder den ændrede praksis om information og offentliggørelse for mig?

Skal jeg altid informere om og offentliggøre projektet?

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har fået tilsagn til naturalydelser?

Hvordan skal jeg trække udgifter til naturalydelser fra i forbindelse med udbetaling?

Hvad betyder det, når jeg i mit tilsagn har fået tilskud til naturalydelser?

Hvilke udgifter er naturalydelser?

Kan kommunen benytte egne maskiner til et projekt?

Kan en afdeling i en kommune bruge medarbejdere i en anden afdeling i kommunen som en ekstern entreprenør?

Kan jeg få dækket udgifter til medarbejderes udgifter til transport?

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis der er flere medarbejdere på samme projekt?

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis en medarbejder på projektet bliver afløst af en anden medarbejder, og de to medarbejdere ikke har samme timeløn?

Hvilke udgifter må ikke medregnes i timelønnen?

Hvilke udgifter må medregnes i timelønnen?

Hvordan beregner jeg timelønnen?

Hvor mange timer skal jeg beregne på et årsværk?

Kan jeg få udbetalt tilskud til udgifter til løn til personale?

Hvornår skal jeg indsende anmodning om udbetaling?

Hvem skal regningerne være udstedt til?

Hvem skal betale regningerne?

Skal udgifterne være afholdt og betalt i projektperioden?

Hvad er en projektperiode?

Din søgning gav desværre ingen resultater

Opdateret 17. august 2016
MENU