Gå til hovedindholdet

Grundbetaling og grøn støtte

Grundbetaling er en ny støtteordning, som trådte i kraft 1. januar 2015. Grundbetalingen erstatter Enkeltbetalingen, som ophører.

En del af støtten udbetales nu som en grøn støtte. For at få den grønne støtte, skal landmanden overholde tre nye grønne krav.

Test din bedrift - overholder du de grønne krav?

Test om din bedrift overholder de grønne krav om:

  • 5 procent miljøfokusområder
  • flere afgrødekategorier på bedriften

Gå til testen

Læs mere om de grønne krav under fanen "Spørgsmål og svar" til højre.

Kun aktive landbrugere kan søge

Grundbetaling og grøn støtte kan søges af personer, sammenslutninger af personer eller selskaber.

Liste over branchekoder, som ikke kan få støtte

Personer, der driver lufthavne, vandværker, ejendomsmæglerselskaber, golfklubber og permanente rekreative anlæg kan som udgangspunkt ikke få landbrugsstøtte.  

NaturErhvervstyrelsen har oprettet en liste over branchekoder, der som udgangspunkt ikke kan få støtte. 

Se listen over branchekoder, der som udgangspunkt ikke kan få støtte

Hvis du søger støtte med CPR.-nr.

Søger du alene støtte med CPR-nr., vil du som udgangspunkt skulle fremsende dokumentation for, at du er aktiv landbruger. Det kan derfor være en fordel at søge støtte i et CVR-nummer.

Tjek, om registreringen er korrekt

Du kan slå dit eget CVR-nummer op på CVR.dk og tjekke din branchekode.

Du skal søge for mindst 2 ha

Du kan kun få støtte, hvis du søger for mindst 2,00 ha støtteberettiget areal eller er berettiget til mindst 300 euro i slagtepræmier.

Hvad giver vi tilskud til?

Grundbetaling

Du kan få grundbetaling for et støtteberettiget landbrugsareal, hvis du råder over et tilsvarende antal betalingsrettigheder.

Du kan kun få støtte for de arealer, du anvender landbrugsmæssigt. Det er vigtigt, at du overholder det aktivitetskrav der er gældende for arealtypen.

Du skal råde over både areal og betalingsrettigheder på datoen for ansøgningsfristen, som du ser i boksen til højre.

Læs mere om betalingsrettigheder

Grøn støtte

Du kan få grøn støtte for et støtteberettiget landbrugsareal, hvis du får grundbetaling for arealet, og hvis du overholder de tre grønne krav om: 

  • Flere afgrødekategorier på bedriften
  • 5procent miljøfokusområder (MFO)
  • Opretholdelse af permanent græs

De grønne krav gælder for ikke for fuldt økologiske landbrugere, for små bedrifter  eller for bedrifter med meget græs.

Læs mere om de grønne krav under fanen "Spørgsmål og svar" til højre.

Tilskuddets størrelse

 

Derfor er din arealstøtte lidt mindre i 2015?

Hvis du i 2014 fik ca. 2.000 kr. pr. ha i Enkeltbetaling, får du i 2015 ca. 1.900 kr. i grundbetaling og grøn støtte. Se tegning ovenover.

Hvorfor er støtten mindre?

Alle landmænd får mindre i grundbetaling 2015, end de fik i Enkeltbetaling 2014, fordi EU’s budget for landbrugsstøtte er blevet reduceret.

Oven i det er støtten blevet delt i to: Grundbetaling og grøn støtte.

Når du søger grundbetaling, søger du også automatisk grøn støtte. Hvis du har mindre end 10 ha i omdrift, eller hvis du er økolog, får du automatisk den grønne støtte.

Konventionelle bedrifter over 10 ha i omdrift skal opfylde et eller flere grønne krav for at få den grønne støtte:

  • Du skal dyrke mindst to eller tre afgrødekategorier på bedriften
  • Du skal have mindst 5 procent af arealet med miljøfokusområder, fx efterafgrøder eller brak.

Økologitilskud kommer senere

I 2014 fik økologiske landmænd udbetalt sin støtte til Ekstensivt landbrug nogenlunde samtidigt med Enkeltbetalingen.

 I 2015 forventer vi at starte udbetaling af Økologisk Arealtilskud i løbet af december måned.  

Størrelsen af din grundbetaling og grønne støtte afhænger også af:

  1. Antal og værdien af dine betalingsrettigheder 
  2. Eurokursen
  3. Fradrag i støttebeløbet

1. Antal og værdien af dine betalingsrettigheder

Du får støtte for det antal betalingsrettigheder, du råder over på datoen for ansøgningsfristen. Betalingsrettighedens værdi er forskellig fra landbruger til landbruger.

Den grønne støtte svarer til ca. 47 procent af betalingsrettighedernes værdi.

Du kan beregne din støtte sådan:

Grundbetaling = betalingsrettighedernes gennemsnitsværdi x areal

Grøn støtte = betalingsrettighedernes gennemsnitsværdi x areal x 0,47

Støtte i alt = grundbetaling + grøn støtte

Læs mere om betalingsrettigheder

2. Eurokursen

Betalingsrettigheden bliver omregnet til kroner med eurokursen, som den europæiske centralbank lukker med den 30. september i ansøgningsåret. Derfor kan det variere fra år til år, hvor meget du får udbetalt i danske kroner. For grundbetalingen i 2015 er 1 euro = 7,4598 kr.

3. Fradrag i støttebeløbet 

Hvert år går en del af landmændenes direkte støtte til EU’s krisereserve, dog kun penge fra støttebeløb, der overstiger 14.920 kr. det år. Det beløb, vi betaler tilbage, bliver tilsvarende beregnet af støttebeløb over 14.920 kr. i det, hvor udbetalingen sker.  I 2014 var det 1,30 procent.

Formålet med reserven er at kunne give støtte til landbruget i tilfælde af større kriser. I 2014 var reserven tiltænkt landmænd, der ikke kunne eksportere letfordærvelige produkter som frugt og grønt til Rusland pga. de russiske handelsrestriktioner. EU-kommissionen gav støtte til at give produkterne væk til velgørenhed og til privat oplagring, men det kunne holdes inden for de normale budgetter, og krisereserven blev derfor ikke brugt.

I juni og juli 2015 udbetalte vi den del af krisereserven for 2013, som ikke blev brugt. Hvis en landmand for eksempel har 100 ha landbrugsjord, og hans betalingsrettigheder har en gennemsnitsværdi på 2.000 kr., fik han 5.216,78 kr. tilbage. Regnestykket ser sådan ud: 

Enkeltbetaling for 100 ha, sats 2.000 kr.

200.000,00 kr.

- Opkrævning pga. finansiel disciplin 2014, 1,302214 %

    2.410,58 kr.

+ Udbetaling pga. finansiel disciplin 2013, 2,81815 % 

    5.216,78 kr.

Der er i alt godkendt et støttebeløb på

202.806,20 kr.

Tidligere udbetalt

197.589,42 kr.

Til Udbetaling

    5.216,78 kr.

Derudover fratrækker NaturErhvervstyrelsen 5 procent af din grundbetaling, hvis grundbetalingen overstiger 150.000 euro (ca. 1.118.970 kr. ).

Betingelser for Tilskud

For at modtage grundbetaling og grøn støtte skal du opfylde en række generelle støttebetingelser:

  • Du indsender hvert år Fællesskema og markkort elektronisk
  • Du råder over betalingsrettigheder
  • De arealer, du søger grundbetaling for, skal du råde over på datoen for ansøgningsfristen
  • Arealet er være støtteberettiget hele kalenderåret
  • Du overholder et krav om, at du udfører en landbrugsaktivitet på arealerne
  • Du overholder de tre grønne krav
  • For at undgå fradrag i støtten skal du overholde reglerne om krydsoverensstemmelse

Læs om støtteberettigede arealer og de tre grønne krav under fanen til højre "Spørgsmål og svar"

Sådan søger du

Du udfylder og indsender Fællesskema og markkort via Tast selv-service.

Læs mere under fanen til højre, "Skema og vejledning".

Udbetaling af støtten

NaturErhvervstyrelsen udbetaler tilskuddet en gang om året. Udbetalingen sker i perioden fra 1. december til 30. juni året efter. Vi oplyser automatisk til Skat.

Udbetaling til transporthaver

En støttemodtager, fx. en landmand, kan overføre sin grundbetaling, grønne støtte eller dele af støtten til en anden modtager, oftest en bank eller lignende.

Hvis din grundbetaling skal udbetales til en anden, skal du indsende en ny erklæring om transport. Vi noterer transporten.

Gå til erklæring om transport af støtte

Ved salg eller bortforpagtning

Tilskuddet udbetales til den, der indsender Fællesskemaet, uanset om du sælger eller bortforpagter et eller flere arealer efter datoen for ansøgningsfristen.

 

 

Formål med tilskuddet

EU’s Landbrugspolitik har gennemgået en stor udvikling, siden den blev iværksat tilbage i 1950’erne. Tidligere gav EU støtte for at undgå mangel på bestemte fødevarer og sikre stabile lave priser. Landbrugsstøtten er i løbet af de seneste 20 år gået fra at være produktionsafhængig støtte til direkte indkomststøtte.  

I 2014-2020 er det overordnede formål med EU’s fælles landbrugspolitik at sikre et økonomisk levedygtigt landbrugserhverv, som producerer kvalitetsfødevarer inden for rammerne af en miljømæssigt bæredygtig produktion og opretholder gode erhvervs- og levemuligheder i landdistrikterne. 

Gennem grundbetaling og den grønne støtte får landmænd tilskud til at opretholde en landbrugsproduktion i Danmark på lige vilkår med resten af EU. 

Hovedelementerne i grundbetalingen og den grønne støtte:

  • Du får udbetalt landbrugsstøtte uafhængigt af din produktion.
  • En del af støtten er betinget af, at du overholder de tre grønne krav.
  • Du skal opfylde krav til miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand som betingelse for at få landbrugsstøtte (krydsoverensstemmelse).

Statistik for 2016

I statistikken kan du se tal for følgende ordninger:

  • grundbetaling - antal ansøgere og ansøgt areal
  • grønne krav - 5 procent miljøfokusområder og krav om flere afgrødekategorier
  • støtte til unge nyetablerede landbrugere
  • ø-støtte

Gå til opgørelse af ansøgningsrunden 2016

Afgrødefordeling 2016

Gå til afgrødefordelingen for 2016

Hos Danmarks Statistik kan du se statistikker for tidligere år

Gå til Danmarks Statistikbank

Modtagere af EU-støtte

Her kan du se, hvordan EU-støtten bliver fordelt til landbrug, landdistrikter og fiskeri. Du kan søge oplysninger om, hvor meget den enkelte landmand, virksomhed eller fisker modtager i EU-støtte.

Hvad siger loven? - EU-regler

I Vejledning om grundbetaling finder du henvisninger til de EU-forordninger og danske bekendtgørelser, som udgør lovgrundlaget for Enkeltbetaling.

I vejledningen er der for hvert afsnit indsat den specifikke regel, som afsnittet handler om.

Reglerne for direkte støtte er fastsat i følgende forordninger, love og bekendtgørelser:

EU-regler

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94 (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 641/2014 af 16. juni 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik

Hvad siger loven? - Danske regler - direkte arealstøtte

I Vejledning om grundbetaling finder du henvisninger til de EU-forordninger og danske bekendtgørelser, som udgør lovgrundlaget for Enkeltbetaling.

I vejledningen er der for hvert afsnit indsat den specifikke regel, som afsnittet handler om.

Reglerne for direkte støtte er fastsat i følgende forordninger, love og bekendtgørelser:

Danske regler - direkte arealstøtte

Lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013 af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af den Europæiske garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven).

Bekendtgørelse nr. 907 af 29. juli 2014 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

Bekendtgørelse nr. 908 af 29. juli 2014 om markblok og elektronisk Fællesskema.

Bekendtgørelse nr. 894 af 15. juli 2014 af lov om randzoner (Randzoneloven).

Bekendtgørelse nr. 904 af 30. juli 2014 om randzoner

Bekendtgørelse nr. 903 af 29. juli 2014 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2014/2015 og om plantedække

Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer

Bekendtgørelse nr. 106 af 29. januar 2014 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2014 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). (Ændring af bestemmelse om beskyttelse af landbrugsjord mod jorderosion)

Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 423 af 8. maj 2012 om tilskud til privat skovrejsning

Bekendtgørelse nr. 637 af 10. juni 2010 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse nr. 560 af 28. maj 2014 om Fødevareministeriets Klagecenters opgaver og beføjelser

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 743 af 4. september 2002 af lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1028 af 22. august 2013 af straffeloven (Straffeloven)

Vejledning om grundbetaling og grøn støtte

Her finder du en vejledning, der beskriver reglerne for grundbetaling og den grønne støtte.

Vejledning om direkte arealstøtte 2016

Der er kommet en ny udgave af vejledningen 23. august 2016. Her kan du læse om de nye sanktionsregler i afsnit 11.5. Se desuden faktaarket "Nye sanktioner".

I den nye udgave af vejledningen kan du også se de forlængede frister for, hvornår man må så og nedpløje MFO-efterafgrøder og pligtige efterafgrøder; se dem i skemaet over tidsfrister i begyndelsen af vejledningen og i afsnit 3.3.9. Vi har derudover rettet datoerne i fakta-arkene ”Tidsfrister i fællesskemaet” og ”Efterafgrøder”.

Se fakta-arkene her

Læs nyheden om de nye sanktionsregler

Læs nyheden om de nye frister

Overdragelse af betalingsrettigheder

Hvis du skal overdrage betalingsrettigheder, kan du finde vejledningen her.

Brugerguide til overdragelse af betalingsrettigheder - ansøgningsåret 2016

Vildtvenlig høst

Du kan desuden læse vores pjece om vildtvenlig høst

Hent pjecen om vildtvenlig høst

Guide til græsarealer

I denne guide kan du blive klogere på, om du kan få grundbetaling til dine græsarealer.

Guide: Er mit græsareal med ikke-landbrugsmæssige aktiviteter berettiget til grundbetaling?

Nyt CVR-nummer eller ny ansøger

Hvis du vil ansøge om grundbetaling eller anden form for arealstøtte for første gang, skal du registreres som ansøger.

Du starter med at logge på Tast selv-service. Når du er logget på, kommer du automatisk til en side, hvor du oprette dig selv som ny bruger.

Bemærk, at din konsulent ikke kan oprette dig som ny bruger - det skal du selv gøre.

Vi anbefaler NemID medarbejdersignatur

Er du ejer af en enkeltmandsvirksomhed, kan du vælge, om du vil bruge din private NemID eller NemID medarbejdersignatur. Vi anbefaler, at du bruger NemID medarbejdersignatur. Så er du sikker på at ansøge i dit CVR-nummer.

Er du ejer af eller ansat i et I/S, ApS eller A/S, bruger du NemID medarbejdersignatur.

Søger du i dit CPR-nummer, bruger du din private NemID.

Har du tidligere søgt i dit CPR-nummer?

Hvis du tidligere har indsendt Fællesskemaet i dit CPR-nummer, skal du desuden sende en email til NaturErhvervstyrelsen. Du oplyser dit CVR-nummer, navn og adresse. Du bør ikke sende CPR-numre i emails.

Bestil NemID til erhverv

Læs mere i kapitel 1 i "Samlet brugerguide til Fællesskema 2016"

Læs trin-for-trin-guiden om Fællesskema og Internet Markkort

Se korte film om, hvordan du indsender og udfylder Fællesskema og markkort

Ansøg om støtte

Du søger om grundbetaling  og grøn støtte ved at indsende markkort og Fællesskema 2016 via Tast selv-service. Du kan se ansøgningsfristen i boksen til højre.

Sådan udfylder du markkort og Fællesskemaet

Du kan læse mere om, hvordan du udfylder markkort og Fællesskema i vores brugerguides. Hvis du har brug for en kort introduktion, kan du læse "Trin-fortrin-guiden".

Du finder bruger guides for Internet Markkort og Fællesskema i et af punkterne herover.

Læs Trin for trin-guiden til Fællesskema og markkort 

Kan jeg få arealstøtte med tilbagevirkende kraft som følge af Demmer-dommen?

Læs "Efterlysning april 2016: NaturErhvervstyrelsen åbner for yderligere kompensation for arealstøtte 2009 til 2015"

 

Som følge af EU-Domstolens afgørelse i juli 2015 om lufthavnsarealer, er der mulighed for at få:

  • genoptaget ansøgninger om arealstøtte 2005-2015
  • kompensation for manglende ansøgninger om arealstøtte 2009-2015
  • nye betalingsrettigheder 2016-2017.

Inden du udfylder blanketterne

Det er vigtigt, at du læser denne side, inden du udfylder og sender en eller flere blanketter. Hvis du er i tvivl, om du kan få kompensation, kan du ringe til os på telefon 33 95 80 00. Vi skal have modtaget blanketten senest 1. august 2016. Du sender blanketten til landbrug@naturerhverv.dk. Skriv j.nr. 16-80140-000012 i emnefeltet.

NaturErhvervstyrelsen har både efterlyst landmænd i januar og i april, og kompensationen falder nu i to kategorier:

Efterlysning - januar 2016Efterlysning - april 2016
  • Afgørelse og inddragelse af betalingsrettigheder samt evt. tilbagebetalingskrav
  • Evt. afgørelse og senere inddragelse af betalingsrettigheder eller
  • stoppet med at søge på baggrund af NAERs afgørelser, vejledninger og udmeldinger i 2009 og frem
  • Kompensation for de støtteår, afgørelsen gælder
  • Nye betalingsrettigheder i 2016 eller 2017
  • Kompensation for alle år, støtten kunne have været udbetalt
  • Nye betalingsrettigheder i 2016 eller 2017

Du kan i princippet være berettiget til kompensation under begge kategorier. Hvis det er tilfældet, skal du sende begge blanketter. Hvis du allerede har sendt os blanketten fra januar, vil vi sende dig et brev, hvor vi spørger ind til yderligere forhold, inden vi behandler din sag.

Krav for at komme i betragtning

For at komme i betragtning til den kompensation, vi annoncerede i januar, skal du leve op til følgende betingelser:

  1. du har perioden 2005 til 2015 søgt arealstøtte til lufthavnsarealer, rekreative arealer, lysåbne arealer i skov eller lignende og
  2. du har fået en afgørelse og fået inddraget betalingsrettigheder og evt. blevet mødt af et tilbagebetalingskrav for allerede udbetalt støtte.
  3. For at få tildelt nye betalingsrettigheder skal du være aktiv landbruger i 2016 eller 2017.

For at komme i betragtning til den nye kompensation, vi annoncerede i april, skal du leve op til følgende betingelser:

  1. du har perioden 2008 til 2014 søgt arealstøtte til lufthavnsarealer, rekreative arealer, lysåbne arealer i skov eller lignende og har haft nok betalingsrettigheder til at få støtte
  2. du har enten fået en afgørelse eller undladt at søge støtte til arealet som konsekvens af NaturErhvervstyrelsens afgørelser, vejledning og udmeldinger i 2009 og frem.
  3. Du har i den forbindelse har fået inddraget betalingsrettigheder.

Du skal også have:

  • haft rådighed over arealet i det støtteår, du søger kompensation for
  • anmeldt arealet i fællesskemaet i de år, du søger kompensation for
  • fortsat en landbrugsaktivet på arealet i den periode, du søger kompensation. Dvs. minimum slåning hvert andet år i perioden 2008-2014 og slåning i 2015.

For at få tildelt betalingsrettigheder under den nye kompensationsordning for enten 2016 eller 2017 er det en betingelse, at du har fået inddraget betalingsrettigheder pga. af manglende udnyttelse i 2 år eller i 2015. Samtidig skal du leve op til kravene om at være aktiv landbruger i 2016 eller 2017 afhængig af, hvilket år betalingsrettighederne skal tildeles for.

De betalingsrettigheder, som du måtte have solgt, fordi du ikke kunne udnytte dem til arealet, kan der ikke tildeles nye for.

Hvilke ordninger kan du få kompensation for?

Hører du til kategorien under efterlysningen fra april, kan du få kompensation for støtteordningerne:

  • enkeltbetaling for støtteårene 2009 til 2014
  • grundbetaling inklusive den grønne støtte for støtteåret 2015
  • unge nyetablerede landbrugere for støtteåret 2015
  • ø-støtte 2015

Arealet har været anvendt landbrugsmæssigt

For både efterlysningen fra januar og april gælder det, at på det areal, som vi kigger på, har der foregået både en landbrugsaktivitet og en ikke-landbrugsaktivitet. I vores tidligere afgørelser, før EU-Domstolens dom den 2. juli 2015, har vi lagt vægt på, om hovedformålet med arealet var landbrug.

Ifølge EU-Domstolen, er det afgørende, at landbrugsaktiviteten ikke må være væsentligt hæmmet af andre ikke-landbrugsaktiviteter.

Vi vil ved den ny vurdering lægge afgørende vægt på, om der har foregået en landbrugsaktivitet på et areal. En landbrugsaktivitet vil typisk være dyrkning af græs med henblik på slæt eller afgræsning.

Vi vil også vurdere, om landbrugsaktiviteten har været hæmmet af den ikke landbrugsmæssige anvendelse. Golfbaner, haver, parker, sportsanlæg samt start- og landingsbaner i lufthavne er eksempler på arealer, der normalt ikke er støtteberettigede.

Læs mere om støtteberettigede græsarealer

Betalingsrettigheder og fællesskemaet 2016

Hvis du skal bruge betalingsrettighederne for et areal i 2016, skal du have rådighed over arealet den 21. april og anmelde arealet som landbrugsareal i Fællesskema 2016, inden 17. maj.

Når du tilføjer arealerne i fællesskemaet, kan du gøre os opmærksom på, at du søger støtten med forbehold for, at vi godkender arealet. Det gør du ved at skrive i bemærkningsfeltet i fællesskemaet, at du også indsender blanket om kompensation. Hvis det efterfølgende viser sig, at arealet ikke er støtteberettiget, vil du ikke blive sanktioneret for arealet. Hvis du ikke har overskud af betalingsrettigheder, behøver ikke at tage forbehold i ansøgningen. 

Eksempel 

Fra 2005-2010 søgte du enkeltbetaling til et areal, som havde både rekreativt og landbrugsmæssig anvendelse. Du modtog enkeltbetaling frem til 2010. I 2011 deltager du i et af NaturErhvervstyrelsens seminarer, hvor vi fortæller, at dit areal ikke er støtteberettiget, fordi hovedformålet med arealet ikke er landbrug. Du søger derfor ikke støtte til arealet i 2011-2015, men du anmelder det i Fællesskemaet som ikke-støtteberettiget landbrugsareal med afgrødekoden for reakreativt areal. Samtidig fortsætter du med at slå arealet. I 2015 får du inddraget betalingsrettigheder svarende til arealets størrelse, da de ikke er blevet udnyttet til det rekreative areal.

Du kan nu få kompensation, dvs. udbetaling af støtte for 2011-2015 og tildeling af betalingsrettigheder, som du kan bruge til at få støtte til arealet fra 2016 og frem.

Gå til blanket for efterlysning januar 2016

Gå til blanket for efterlysning april 2016

Bekendtgørelse om kompensation til landbrugere for manglende direkte arealstøtte og tildeling af betalingsrettigheder i særlige situationer

 

Fuldmagt til konsulenter eller andre

Du kan give en anden fysisk eller juridisk person, fx en landbrugskonsulent, fuldmagt til på dine vegne at indsende Fællesskema med markkort og ændringer m.v. via Fødevareministeriets Tast selv-service.

Konkurs- og dødsboer

Konkursboer og dødsboer kan ikke logge på Tast selv-service, da de ikke kan få NemID eller medarbejdersignatur.

NaturErhvervstyrelsen opretter automatisk en fuldmagt fra boet til kurator, når vi modtager kurator- eller skifteretsattest. Vi undersøger selv, hvem der er kurator for et konkursbo. Ved dødsboer skal arvinger eller bobestyrer sende skifteretsattesten og eventuelle skiftefuldmagter.

Boet kan give fuldmagt til andre end kurator eller bobestyrer, fx til en landbrugskonsulent, ved at indsende en fuldmagt på et papirskema.

I særlige tilfælde

Landbrugere kan også i særlige tilfælde indsende en fuldmagt på papirskema. Det kan være, hvis man er blevet så alvorligt syg, at man ikke er i stand til selv at indsende ansøgningen. Det er ikke tilstrækkeligt, at man ikke har adgang til en computer, eller at man er undtaget fra at bruge Offentlig Digital Post. 

Hent skemaet her

Ændringer til Fællesskema og markkort

Du kan ændre i din ansøgning til og med fristen for ændringer. I denne periode er det bl.a. muligt at tilføje og ændre størrelsen af marker. Bemærk, at der kun kan udbetales grundbetaling og grøn støtte for marker, som du råder over på datoen for ansøgningsfristen.

Ændring af afgrødekode senest på ændringsfristen

Hvis du har anmeldt en anden afgrøde, end den du dyrker på marken, har du pligt til at anmelde den korrekte afgrødekode senest på ændringsfristen. Det gør du ved at sende en ændring til dit Fællesskema, hvilket fx vil være aktuelt, hvis en afgrøde udvintrer.

Hvornår kan du ikke ændre i tilsagn

Du kan ikke ansøge om nye tilsagn efter ansøgningsfristen. Efter ansøgningsfristen kan du kun rette marker med miljø- og økologitilsagn i nedadgående retning.

Nedskrivning af arealer

Både før og efter 16. maj 2016 kan du nedskrive markerne i dit Fællesskema, herunder trække en eller flere marker ud. Det gør du ved at indsende en ændring af fællesskemaet og markkortet med det tilrettede areal. Hvis du nedskriver det ansøgte areal, nedsætter vi din støtte svarende til det tilrettede areal.

Selvom du har nedskrevet en eller flere marker i dit Fællesskema, kan vi nedsætte støtten i følgende tilfælde:

  • Hvis du efter 16. maj 2016 har fået brev om, at der er uregelmæssigheder i din støtteansøgning for det pågældende areal
  • Hvis du har modtaget varsel om kontrolbesøg
  • Hvis du har haft kontrolbesøg, og der er konstateret uregelmæssigheder for dele af støtteansøgningen.

Læs mere om, hvilke breve du kan få, i fanen "Spørgsmål og svar" til højre.

Frist for ansøgning og for at indsende ændringer

Frister i 2016

21. april          

Ansøgningsfrist

Dato, hvor du skal have rådighed over arealer og betalingsrettigheder

Som ansøger skal du have rådighed over de støtteberettigede arealer på datoen for ansøgningsfristen.

16. maj

Frist for forsinket indsendelse

Hvis NaturErhvervstyrelsen modtager dit Fællesskema mellem den 22. april og den 16. maj 2016, bliver din støtte nedsat med 1 procent pr. arbejdsdag, du har overskredet ansøgningsfristen. 

Du kan dog ikke søge om nye 5-årige tilsagn under miljø- og økologiordningerne efter den 21. april 2016.

Modtager NaturErhvervstyrelsen din ansøgning efter den 16. maj 2016, vil ansøgningen blive afvist, og du får ikke udbetalt nogen form for støtte.

16. maj

Frist for ændringer

Den 16. maj 2016 er sidste frist for at sende ændringer til Fællesskema og markkort for 2016, som du allerede har indsendt.

Ansøgning under artikel 32

Hvis du søger om grundbetaling under artikel 32 for første gang, skal du i nogle tilfælde indsende denne erklæring:

Erklæring om grundbetaling under undtagelsesbestemmelserne i artikel 32

Læs mere i Vejledning om direkte arealstøtte, afsnit 4.11.3. Du finder vejledningen i et punkt ovenfor.

Grønt krav 1 - Flere afgrødekategorier på bedriften

I skemaet herunder kan du se, hvilke krav til afgrødekategorier der gælder på din bedrift, afhængig af din bedrifts størrelse: 

Bedrifter under 10 haDu er ikke omfattet af kravet og behøver ikke at leve op til kravet for at få den grønne betaling.
Bedrifter mellem 10-30 ha omdriftsareal (agerjord)Du skal dyrke mindst 2 forskellige afgrødekategorier. Den største afgrødekategori må højst udgøre 75 pct. af omdriftsarealet. Permanent græs tæller ikke med i de 75 pct, da det ikke indgår i omdriftsarealet.
Bedrifter med mere end 30 ha omdriftsarealDu skal dyrke mindst 3 forskellige afgrødekategorier. Den største afgrødekategori må højst udgøre 75 pct., mens de to største afgrødekategorier tilsammen højst må udgøre 95 pct. af omdriftsarealet.  Permanent græs tæller ikke med i 75 og 95 pct, da det ikke indgår i omdriftsarealet.

Arealer med permanente afgrøder, herunder lavskov, frugttræer og bærbuske, er ikke omdriftsarealer.

Du kan læse de detaljerede regler i Vejledning om direkte arealstøtte 2016

Læs hvornår en bedrift er omfattet af kravet om 75 pct. areal med den største afgrødekategori eller 95 pct. areal med de to største afgrødekategorier (eksempel 1-4)

Hvad er en afgrødekategori

Alle omdriftsafgrøder er inddelt i afgrødekategorier. Når du indtaster afgrøden i Fællesskemaet, viser systemet afgrødekategorien.

Hent den fulde liste over afgrøder fordelt på afgrødekategorier

Græs, grøntfoder og brak

Alle typer af græs og blandinger med græs i omdrift betragtes som én afgrødekategori. Dette gælder for alle græsarealer i omdrift, herunder arealer med andet grøntfoder og frøgræs. Brak er en selvstændig afgrødekategori. Dog betragtes frøgræs, rullegræs, kløver i renbestand samt lucerne i renbestand ikke som græs og andet grøntfoder.

Se eksempler på afgrøder, der hører til i afgrødekategorien "Græs eller andet grøntfoder" (eksempel 5)

Korn og andre afgrøder i ren bestand

Afgrødekategorier er inddelt på grundlag af den botaniske slægt. Det betyder, at fx hvede og byg betragtes som forskellige afgrødekategorier. Desuden er vinter- og vårafgrøder også forskellige afgrødekategorier – fx vinterbyg og vårbyg.

Der skelnes ikke mellem forskellig brug af afgrøden. Vinterhvede til modenhed og vinterhvede til grønkorn er samme afgrødekategori.

Forskellige arter inden for korsblomst-familien (fx raps og sennep), natskyggefamilien (fx tomater og kartofler) og græskarfamilien (fx agurker og melon) betragtes også som forskellige afgrødekategorier.

Se eksempler på, hvordan afgrøder i renbestand er delt op i kategorier (eksempel 6)

Blandinger

Afgrødeblandinger er én afgrødekategori, uanset hvor mange slægter eller arter der er i blandingen. Der findes to afgrødekategorier for blandinger:

  • Vårsåede blandinger
  • Vintersåede blandinger

Se eksempler på afgrøder, der hører til i afgrødekategorien "Blandinger" (eksempel 7)

Specialafgrøder

Der gælder særlige regler, hvis du dyrker:

  • afgrøder i rækker
  • planteskoleafgrøder i omdrift
  • samme specialafgrøde på hele dit areal, fx kartofler.

Du kan læse i vejledningens afsnit 3.2, hvordan du kan overholde kravet om flere afgrødekategorier på bedriften.

Grønt krav 2 - Miljøfokusområder (MFO)

I skemaet herunder kan du se, om du skal have miljøfokusområder på din bedrift for at få den grønne betaling: 

Bedrifter under 15 ha omdriftsarealKravet gælder ikke for dig, og du behøver derfor ikke at leve op til kravet, for at få den grønne støtte.
Bedrifter med mere end 15 ha omdriftsarealKravet gælder for dig, og du skal have miljøfokusområder på bedriften svarende til mindst 5 pct. af omdriftsarealet for at få den grønne støtte.

Læs mere om dette i Vejledning om direkte arealstøtte 2016

Hvad er miljøfokusområder?

Du kan anvende følgende arealer som miljøfokusområder:

  • Frivillige randzoner og lovpligtige 2m bræmmer, som fremgår af Internet Markkort pr. 1. januar 2016. Arealet skal i hele sin længde ligge på eller støde op til et omdriftsareal
  • Landskabselementer, der er beskyttet under reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), herunder fortidsminder og små søer, der er beliggende på eller op ad omdriftsarealer
  • Braklagte (udyrkede) omdriftsarealer
  • Lavskov (fx energipil)
  • Græsudlæg, både renbestand og blanding, der er sået senest 31. maj
  • Efterafgrøder, der er udsået som en blanding af afgrøder, og som følges af en afgrøde.

Omregningsfaktorer

Miljøfokusarealernes størrelse beregnes med omregningsfaktorer, som du kan se i tabellen herunder:

MiljøfokusområdeOmregningsfaktor
Frivillige randzoner og lovpligtige 2m bræmmer1,5
GLM-fortidsminder og GLM-søer1
Braklagte arealer1
Lavskov0,3
Græsudlæg0,3
Efterafgrøder0,3

Eksempel på, hvordan du skal forstå omregningsfaktoren: Har du en  1 ha med efterafgrøder, tæller det som 0,30 ha miljøfokusområde, når du beregner, om du overholder kravet på 5 pct. miljøfokusområde.

Sammenhæng mellem nationale efterafgrøder og MFO

Bemærk, at hvis du er underlagt et krav om udlæg af efterafgrøder efter miljøreglerne, skal du fortsat overholde dette krav.

Nogle typer af efterafgrøder kan tælle med under begge regelsæt. Du kan læse mere om dette i vejledningens afsnit 3.3.9.

Grønt krav 3 - Opretholdelse af permanent græs i Danmark

Et græsareal opnår status som permanent græs, når det har ligget som græs eller brak i mere end 5 år i træk. Det gælder uanset om arealet omlægges med nyt græs. Arealer, der ikke har været dyrket med en anden omdriftsafgrøde gennem de seneste 5 år, vil derfor have status som permanent græs.

At et areal har status af permanent græs er ikke en begrænsning for, at det kan omlægges. Når du udlægger arealet med en anden omdriftsafgrøde end græs, bringer du arealet tilbage i omdrift. Herefter vil arealet ikke længere have status som permanent græs.

1. Permanent græs i miljømæssigt sårbare områder (MSO)

Arealer med status som permanent græs indenfor miljømæssigt sårbare områder (MSO) skal forblive græsarealer, og må ikke jordbehandles. Du må gerne så nyt græs ud med henblik på at vedligeholde arealets plantedække. I den sammenhæng må du gerne foretage strigling af arealet forud, så længe rodnettet på det eksisterende plantedække ikke ødelægges.

Hovedparten af disse arealer er i forvejen omfattet af reglerne efter Natura 2000 eller af naturbeskyttelsesloven § 3.

Du kan se de miljømæssigt sårbare områder i Internet Markkort eller på vores Vis Kort-portal.

Se kort over miljømæssige sårbare områder på NaturErhvervstyrelsens Vis Kort-portal

Se oversigtskort

2. Opretholdelse af permanent græs på landsplan

Hvis vi et år oplever et væsentligt fald i andelen af permanent græs, skal vi indføre et midlertidigt forbud mod, at permanente græsarealer tages i omdrift. I yderste konsekvens skal vi stille krav om, at der genetableres arealer med permanent græs.

Siden 2005, hvor reglen om opretholdelse af permanent græs blev indført, har andelen ligget stabilt i Danmark. Vi har derfor aldrig været i nærheden af at skulle indføre særlige regler for arealer med permanent græs.

Når du skal anmelde dit græsareal i dit Fællesskema

I Internet Markkort findes to korttemaer, som kan være en hjælp, når du skal anmelde dine græsarealer:

1. Det ene korttema hedder ”Permanent græs - 2015”. Dette korttema viser, hvilke arealer, der i 2015 lå som permanent græs. Hvis der fortsat er græs på disse arealer i 2016, har de fortsat status som permanent græs, og skal anmeldes som sådan i fællesskemaet. Du finder arealerne i IMK i korttemaet "Permanent græs - 2015".

2. Det andet korttema hedder ”Græs i 5 år – 2015”. Dette korttema viser, hvilke arealer, der igennem de seneste fem år, har ligget som græs eller brak. Hvis der fortsat er græs på disse arealer, vil de opnå status som permanent græs i 2016, og skal anmeldes som sådan i fællesskemaet. Disse arealer kan du dog alternativt anmelde som MFO-brak, og arealerne bliver dermed ikke permanent græs i 2016.

Korttemaerne er etableret ud fra arealernes anmeldelse i Fællesskema tilbage i tid.

Du kan læse reglerne i Vejledning om direkte arealstøtte 2016, afsnit 3.4.Vejledningen finder du i fanen "Skema og vejledning" på denne side.

Økologer får automatisk den grønne støtte

Økologiske bedrifter får automatisk hele støtten, hvis alle arealer dyrkes økologisk. Økologerne er undtaget fra de tre grønne krav, da de i forvejen har en positiv effekt for natur, biodiversitet og variationen i afgrødevalget.

Hvis bedriften har 10 ha konventionelt dyrket areal i omdrift eller mere, er de konventionelle arealer omfattet af kravet om flere afgrødekategorier. 

Hvis du har 15 ha konventionelt dyrket areal i omdrift eller mere, er de konventionelle arealer omfattet af kravet om 5 procent miljøfokusområder.

I Fællesskemaet kan du vælge, at hele bedriften skal være omfattet af de grønne krav i ansøgningsåret.

Bedrifter med 75 procent græs er undtaget to af de tre grønne krav

Du kan være undtaget for kravet om flere afgrødekategorier og for kravet om 5 procent miljøfokusområder, hvis:

  • græsarealer, brak og bælgplanter udgør mere end 75 procent af din bedrift, og
  • det resterende omdriftsareal højst udgør 30 ha.

Der er forskel på, hvordan undtagelsen bliver beregnet for de to grønne krav. Du kan læse mere i Vejledning om direkte arealstøtte, afsnit 3.2 og 3.3.

Støtteberettigede græsarealer

 

Hvilke planter er tilladt på græsarealer? 
Alle arter af græs eller andet grøntfoder, der naturligt forekommer på græsningsarealer, hvad enten de er naturligt forekommende eller tilsåede er tilladte på støtteberettigede arealer - det gælder også eksempelvis lysesiv, brændenælder og tidsler.

Hvis arealet hovedsageligt består af mos, lav og/eller dværgbuske som lyng, revling, tyttebær mm., er det ikke støtteberettiget. Afgrøder som fx kløver, lucerne eller byg vil kun indgå under betegnelsen græs eller andet grøntfoder, hvis de indgår i en blanding med græs. Arealer der dyrkes med rullegræs eller med frøgræs med henblik på produktion af frø hører ikke til græs eller andet grøntfoder men er arealer der dyrkes med en afgrøde.

Det er tilladt at have op til 100 enkeltstående træer og buske på over en meter i højden på arealet på arealet i omdrift. Klynger af træer og buske må have et samlet areal på op til 100 m2. På arealer med permanent græs korrigeres for klynger af træer og buske på op til 500m2 ved fastsættelse af markblokkens støtteprocent.

Græsarealer, du søger støtte til, skal slås eller afgræsses

Det er en støttebetingelse, at græsarealer anvendes landbrugsmæssigt og hvert år slås eller afgræsses i perioden 1. juni til 15. september.

Hvis du ikke er sikker på, at du kan sørge for slåning eller afgræsning, kan du derfor vælge ikke at søge støtte for marken.

Du kan læse de detaljerede støttebetingelser for græsarealer i Vejledning om direkte arealstøtte 2015, afsnit 4 eller læse faktaark om støtteberettigede græsarealer

Flere græsarealer kan være støtteberettigede

Lysåbne arealer i skov, visse rekreative arealer og sikkerhedszoner i lufthavne kan være støtteberettigede, hvis arealet anvendes landbrugsmæssigt og opfylder aktivitetskravet for græsarealer.

Hvis der på dit landbrugsareal også foregår andre aktiviteter end landbrug, skal du kunne udføre din landbrugsdrift og overholde aktivitetskravet for at arealet er støtteberettiget. Hvis den anden aktivitet eksempelvis fjerner græssets vækst, beskadiger græsset eller består af permanente installationer, således at du ikke kan udføre din landbrugsdrift, er arealet som udgangspunkt ikke støtteberettiget. Arealer hvor der som udgangspunkt ikke kan udføres landbrugsdrift er: golfbaner, idræts- og sportsbaner, offentlige parker og private haver, dyrehaver og dyreparker, arealer med solceller mv. Du kan læse mere herom i kapitel 5 i vejledning om direkte støtte og i faktaark om støtteberettigede græsarealer.

Det er til enhver tid tilladt at anvende dit landbrugsareal til jagt, ridning og trampestier – dog skal arealet i perioden 1. april til 30. september være til rådighed for landbrugsdrift.

I en begrænset periode på 14 dage i sommerhalvåret er det tilladt at anvende arealet til andre formål end landbrug, så længe dette ikke hindrer dig i at udføre din landbrugsdrift. Dette kan f.eks. være loppemarked, dyrskue, anlægsarbejde og militære øvelser.

Du må i op til et år anvende dit areal (undtagen brakarealer) til opbevaring af landbrugsprodukter og jordforbedringsmidler som halm, roer og kartofler, gødning eller kalk.

Vejledning om direkte arealstøtte 2016

Faktaark om støtteberettigede græsarealer

Vildtvenlig høst

Når plantedækket slås, bør principperne for vildtvenlig høst følges, så skade på vildtet undgås. Desuden bør slåning så vidt muligt udsættes til august måned, hvor vildtets yngel er udvokset og derfor lettere undgår maskinerne.

Se pjece om vildtvenlig høst

Støttebetingelser for brakarealer

Braklagte landbrugsarealer skal holdes uden produktion i det ansøgningsår det anvendes som brak, dvs. der hverken må afgræsses eller tages slæt på arealet. Braklagte arealer skal dog holdes i en sådan stand, så de nemt bringes ind i driften igen, hvorfor der årligt skal ske en aktivitet. Af aktivitet har du mulighed for at vælge :

  • 'Slåningsbrak' skal du i perioden fra 1. august til 15. september foretage mindst én slåning af arealet. Du må ikke fjerne det afslåede materiale fra arealet.
  • 'Blomsterbrak' skal du i perioden fra 1. januar til og med 30. april foretage en mekanisk jordbehandling og derefter udså en blomsterblanding bestående af frø- og nektarproducerende plantearter, dog ikke korn, majs eller raps i renbestand eller en blanding af udelukkende dissse afgrøder.

For begge typer af brak gælder, at plantedækket af hensyn til vildtet ikke må slås i perioden fra 1. maj til 31. juli, undtagen, hvis:

  • Der er risiko for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Den berørte frøavler skal da bede om tilladelse til at at slå plantedækket inden blomstring.
  • Der er behov for at bekæmpe giftige eller aggressive plantearter som fx flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler, kæmpebjørneklo eller vårbrandbæger. 

Vildtstriber og andre tiltag

Du må gerne have vildtstriber, barjordstriber, insektvolde og andre tiltag på de arealer, du søger støtte til. Der er regler for, hvor store tiltagene må være, og hvad du må gøre.

Læs mere i Vejledning om direkte arealstøtte, afsnit 4.6.

Hvad betyder det at have rådighed over et areal?

At have rådighed over et landbrugsareal betyder:

  • At du råder over de støtteberettigede arealer på datoen for ansøgningsfristen. Denne dato gælder for alle arealer på bedriften.
  • At du har det fulde ansvar for driften og forvaltningen af arealerne.

Hvis du ikke har rådighed over arealerne på rådighedsdatoen, kan du ikke søge om arealstøtte til arealerne.

Sådan trækker du et areal ud af din ansøgning om grundbetaling

Det gør du ved at indsende en ændring af fællesskemaet. Du ændrer markeringen for grundbetaling til et ”Nej. Det kan være, at du kun behøver at undlade at søge om grundbetaling for en del af marken. Så skal du både rette markkortet og skemaet.

Selvom du har nedskrevet en eller flere marker i dit Fællesskema, kan vi nedsætte støtten yderligere i følgende tilfælde:

  • Hvis du efter 16. maj 2016 har fået brev om, at der er uregelmæssigheder i din støtteansøgning for det pågældende areal
  • Hvis du har modtaget varsel om kontrolbesøg
  • Hvis du har haft kontrolbesøg, og der er konstateret uregelmæssigheder for dele af støtteansøgningen.

Du kan ikke søge på arealer, hvor du lejer græsningsret

Enkeltbetaling kan kun søges af den person eller virksomhed, som har rådighed over arealet på datoen for ansøgningsfristen.

Hvis du lejer græsningsret, har du normalt ikke den fulde rådighed over arealet. Hvis der opstår tvivl om, hvem der har rådigheden over et areal, er det aftalens indhold og ikke aftalens ordlyd, der gælder.

Beregning af andelen af permanent græs i Danmark (landekvoten)

Hvert år opgør vi andelen af permanent græs i Danmark på baggrund af de indsendte fællesskemaer. Et af de grønne krav er nemlig, at vi skal opretholde andelen af permanent græs på samme niveau som i 2015, den såkaldte landekvote.

Vi beregner andelen af permanent græs ved at sammenligne arealet med permanent græs med det samlede landbrugsareal i Danmark. Da økologer ikke er omfattet af de grønne krav, trækker vi det økologiske areal ud af beregningen. Beregningsmetoden er bestemt af EU-reglerne.

Overordnet set er beregningen:

(Areal med permanent græs – økologisk areal med permanent græs) / (samlet landbrugsareal – økologisk landbrugsareal)*100

I 2015 blev andelen af permanent græs beregnet til 7,7 % af landbrugsarealet.

I de tilfælde, hvor vi ændrer i definitionen af permanent græs, beregner vi også andelen i 2015 igen.

Opdateret 23. august 2016
MENU