Gå til hovedindholdet

Rydning og forberedelse til afgræsning i Natura 2000

Du kan søge tilskud til projekter i særligt udpegede Natura 2000-områder, hvis formål er at rydde tilgroede arealer og/eller forberede til afgræsning på arealer, som ikke på nuværende tidspunkt kan afgræsses.

Ønsker du at søge om tilskud til et projekt i 2016, kan du finde mere information på tilskudsguiden her:

Rydning og forberedelse til afgræsning i Natura 2000 (2016)

Her kan du finde mere information om Naturpleje i Natura 2000 og tilskudsmuligheder i 2016.

Naturpleje i Natura 2000 (folder)

Naturpleje i Natura 2000 (A4)

Hvem kan søge?

Alle kan søge tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

 

Hvad giver vi tilskud til?

Du kan søge tilskud til de nødvendige udgifter, du har i forbindelse med at:

  • Gennemføre rydning af tilgroede arealer for træer og buske 
  • Forberede et areal til afgræsning

Dit areal skal være udpeget som Natura 2000-område

For alle de selvstændigt afgrænsede arealer, du søger tilskud til, skal mindst 50 procent af området ved ansøgningsperiodens begyndelse være særligt udpeget som Natura 2000-arealer til rydning eller pleje.

Se om dit areal ligger i de særligt udpegede Natura-2000 områder på Miljøportalen

Når du kommer ind på siden, skal du trykke på værktøjsikonet i højre side. Derefter skal du trykke på pilen i venstre hjørne. Vælg så ”Tilskudsordninger og drift af landbrug”. Vælg også altid ”Arealer uden støttemulighed N2000 projekter” for at se arealer inden for den særlige udpegning, der ikke har mulighed for tilskud.

Du kan finde dit areal ved at indtaste dit markbloknummer i søgefeltet.

Du kan også se arealerne i Fødevarerministeriets Internet Markkort (IMK 2,0), via Tast selv.

Forberedelse til afgræsning

Du kan få tilskud til etablering af:

  • hegn

  • drikkevandsforsyning

  • fangfolde

  • elforsyning

Du skal dog være opmærksom på, at dit projekt skal indeholde enten etablering af hegn eller drikkevandsforsyning.

Du kan ikke få tilskud til eget arbejde eller udgifter til eventuel planlægning af projektet. Der må ikke i forvejen være et brugbart hegn på arealet. Hvis der står et hegn, som er udtjent, skal du dokumentere dette, fx ved beskrivelse og billeder af hegnet.

Tilskuddets størrelse

100 procent i tilskud til projektet

Du kan få tilskud, der dækker op til 100 procent af dine udgifter, som er direkte relateret til projektet. Det er typisk udgifter til materialer og udgifter til det firma, som sætter hegn eller andre faciliteter op. Du skal være opmærksom på, at beløbet er skattepligtigt.

Betingelser for tilskud

For at få tilskud skal du opfylde en række betingelser. Du skal blandt andet leve op til de krav, de offentlige myndigheder stiller. Projekterne skal gennemføres efter gældende lovgivning, og som tilsagnshaver skal du indhente alle nødvendige tilladelser.

Tilskud dækker kun godkendte udgifter

Vær opmærksom på, at du kun kan få tilskud til at dække udgifter, som du på forhånd har søgt om i din ansøgning. Du kan se, hvilke udgifter du kan få dækket i det tilsagn, som vi sender til dig, hvis din ansøgning bliver godkendt.

Husk, at du i skemaet blandt andet skal beskrive og begrunde den løsning, du har søgt om tilskud til. Du bestemmer fx selv, hvilke hegn du sætter op, men du skal begrunde valget af hegntypen. Det skal være til en rimelig pris og holde i mindst fem år fra projektets afsluttende udbetaling. De samme betingelser gælder for andre faciliteter, du får tilskud til.

Det skal være muligt for os at vurdere, om dit valg af materialer eller metode er velbegrundet, og at der ikke findes billigere løsninger.

Ansøgningen skal indeholde to tilbud

Du skal indhente og vedhæfte mindst to tilbud på at få udført projektet. 

NaturErhvervstyrelsen sætter en frist for projektet

Hvis din ansøgning bliver godkendt, sender vi dig et tilsagn, som er din dokumentation for, at du kan gå i gang med at gennemføre projektet og få dækket dine udgifter.

I tilsagnet sætter vi en frist for, hvornår projektet skal være færdigt. Hvis du ikke kan nå at blive færdig med etableringen af projektet inden den fastsatte frist, skal du bede om udsættelse senest to måneder før, at fristen udløber.

Når projektet er færdigt, skal du udfylde et skema, hvori du beder om at få dine udgifter dækket. 

Mulighed for rateudbetaling

Pengene til projektet bliver først udbetalt, når projektet står færdigt. Hvis du ikke har økonomisk råderum til at dække udgifterne i perioden, kan du søge om rateudbetaling, men vær opmærksom på at der oftest er ventetid på udbetalingen.

Projektet skal opretholdes i fem år

Når du har fået tilskud til Forberedelse til afgræsning, har du ansvar for at opretholde området som græs- eller naturareal i fem år. Skovarealer indgår som udgangspunkt ikke i ordningen, med mindre NaturErhvervstyrelsen har vurderet, at området kan bruges til afgræsning eller læ.

For rydning af tilgroede arealer gælder desuden, at du skal gennemføre projektet og rydde de tilgroede arealer i perioden fra den 15. juli til og med den 31. marts af hensyn til ynglende fugle.

Du skal sørge for, at der ikke er genvækst fra ryddede træer og buske, som er mere end et år gamle, når der resterer seks måneder af den femårige opretholdelsesperiode.

Læs flere betingelser i vejledningen om tilskud til rydning og forberedelse til afgræsning.

Udbetalingsanmodningerne skal være tilgængelige

Du skal sørge for, at udbetalingsanmodninger med dine originale regnskabsbilag er tilgængelige i mindst fem år fra den dato, du får udbetalt det afsluttende tilskud. 

Kontrol myndighederne skal have adgang

Som tilsagnshaver skal du sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til projektarealerne i forbindelse med kontrol.

Indhentning af oplysninger

Det er en betingelse for tilskud at du afgiver de oplysninger vi beder om, to år efter projektet er afsluttet.

Udgifter over 375.000 kroner

Hvis projektet resulterer i en investering, hvortil de samlede omkostninger udgør mere end 375.000 kroner, skal du som tilskudsmodtager sætte et skilt op.  

Læs mere om synliggørelse af tilskud

Hvad siger loven?

Lovgrundlaget for tilskudsordningen for Natura 2000-projekter findes henholdsvis på: 

EUR-lex

Retsinfo.dk

Danske forskrifter:

Tilskud til Natura 2000-projekter

Bekendtgørelse nr. 520 af 24/4 2015 om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning  

Bekendtgørelse nr. 177 af 28/2 2012  om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning  

Bekendtgørelse nr. 907 af 19/8 2011  om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning

Om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)

Før 2015: Lov nr. 316 af 31. marts 2007 

Lov nr. 1360 af 16. december 2014


EU-forskrifter:

Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1303/2013 om om fælles bestemmelser for den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets Forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.

Kommisionsforordninger

Kommissions forordning (EF) 65/2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

Kommissions gennemførelsesforordning (EU) 808/2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings – og kontrolsystem, sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse.

For tilsagn før 2015 gør nedenstående forskrifter sig gældende:

Rådsforordning (grundforordning)

Rådets forordning nr. 1698/2005 

Kommisionsforordninger

Kommisionsforordning 1974/2006

Kommisionsforordning 1975/2006

Ansvarsfraskrivelse

Vi stræber efter, at alle oplysninger om EU-regler og danske regler er korrekte og ajourførte, ligesom vi søger at rette eventuelle fejl. Men vi påtager os ikke ansvar for de opdaterede regler. Bemærk, at de opdaterede regler kun indeholder de væsentligste EU-regler og danske regler. Bemærk også, at oplysninger om EU-regler i EUR-lex (som er en del af EU´s hjemmeside) også er omfattet af en ansvarsfraskrivelse og af ophavsret. 

Formål med tilskuddet

Formålet med ordningen er at yde tilskud til ikke-produktionsfremmende investeringer i rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Investeringerne skal bidrage til at sikre eller forbedre bevaringsstatus for naturtyper og arter på særligt udpegede arealer indenfor Natura 2000-områder. Ordningen understøtter, at der i perioden 2011-2015 årligt ryddes ca. 6.800 ha tilgroede arealer, og at der gennemføres forberedelse til afgræsning.

Afgræsning er mange steder en forudsætning for at skabe en rig og lysåben natur. Med denne tilskudsordning kan de arealer, som er tilgroede eller mangler hegn og andre nødvendige faciliteter, klargøres til afgræsning. Du har også mulighed for at binde små arealer sammen til større enheder, så der skabes et bedre udgangspunkt for den efterfølgende drift.

Ansøg om støtte

Der kan indsendes ansøgninger fra den 30. april 2015 til og med den 2. juni 2015 kl. 23:59.

Ansøgning om tilskud skal ske elektronisk via Tast Selv-Service

Tast Selv-Service

Ansøg om ændringer

Ansøgning om ændring af tilsagnshaver eller ændring af Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til græsning skal modtages senest to måneder før projektet udløber. Ændringerne skal godkendes før de iværksættes.

Ansøgning om ændringer skal ske elektronisk via Tast Selv-Service.

Tast Selv-Service

Ansøg om udbetaling

I udbetalingsvejledningen finder du information til brug for anmodning om udbetaling

Udbetalingsvejledning

Rateudbetaling

Anmodning om rateudbetaling skal ske elektronisk via Tast Selv-Service.

Som bilag til skemaet skal du vedlægge originale fakturaer på projektudgifterne og dokumentation for betaling heraf.

Slutudbetaling

Anmodning om slutudbetaling skal ske elektronisk via Tast Selv-Service.

Tast Selv-Service

Som bilag til skemaet skal du vedlægge originale fakturaer på projektudgifterne og dokumentation for betaling heraf.

Vejledning

Vejledning om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning

Vejledning om tilskud til Rydning og forberedelse til afgræsning - 2015 

Vejledning til udbetaling af tilskud under tilskudsordningerne i Natura 2000

Vejledning til udbetaling af tilskud

Naturstyrelsens vejledning om rydning i Natura 2000 områder

Naturstyrelsens vejledning om rydning

Arkiv

Vejledning om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning - 2014

Vejledning om tilskud til Rydning og forberedelse til afgræsning 

Vejledning til udbetaling af tilskud  - før 2015

  •  
  • Ansøgningsrunden åbner

    NaturErhvervstyrelsen - skemaer og vejledning

    Vi sørger for at ansøgningsskemaer og vejledning til ansøgning om tilskud ligger på denne side.

    Ansøger - ansøgning

    Du sender din fuldt oplyste ansøgning, indeholdende alle relevante bilag, til NaturErhvervstyrelsen senest kl 23:59 på ansøgningsperiodens sidste dag.

    NaturErhvervstyrelsen - kvittering

    Vi kvitterer for modtagelse af ansøgningen.

  • Ansøgningen behandles og afgørelse udstedes

    NaturErhvervstyrelsen - behandling af ansøgningen

    Din ansøgning behandles. Dette kan tage op til tre måneder for fuldt oplyste ansøgninger. Du får enten udstedt et tilsagn, som du bedes læse grundigt eller et afslag, som du har mulighed for at klage over.

    Ansøger - manglende oplysninger

    Kan blive bedt om, at indsende manglende eller supplerende oplysninger i sagen, hvis vi vurderer at der mangler oplysninger. Først derefter kan udstedes en afgørelse.

  • Projektperioden

    Tilsagnshaver - ændringer

    Ønsker du at ændre noget i dit projekt, skal du oplyse os om det senest to måneder før projektperioden udløber. Dette gælder også for forlængelser af projektperioden. En ændring skal godkendes af NaturErhvervstyrelsen, før den iværksættes og er tilskudsberettiget.

    Tilsagnshaver - rateudbetaling

    Ønsker du at få udbetalt tilskud i to rater, skal den første rate udgøre mindst 20 % og højst 85 % af tilsagnsbeløbet.

    Tilsagnshaver - tilskudsberettigede udgifter

    Alt arbejde skal være gennemført i projektperioden. Alle regninger skal betales af dig i projektperioden.

     

     

  • Slutudbetaling af tilskud

    Tilsagnshaver - slutudbetaling

    Fuldt oplyst anmodning om slutudbetaling skal sendes til os senest tre måneder efter projektperiodens udløb. Husk at udfylde alle felter i udbetalingsanmodningsskemaet og medsende projektrapport, alle regninger, dokumentation for at alt er betalt og andet vigtigt for sagen.

    NaturErhvervstyrelsen - udbetaling

    Din anmodning om udbetaling behandles hurtigst muligt.

    Tilsagnshaver - manglende oplysninger

    Mangler vi oplysninger eller dokumenter for at kunne udbetale tilskudet, vil du blive bedt om at indsende det der mangler, for at tilskuddet kan udbetales.

     

     

  • Opretholdelses- perioden

    Tilsagnshaver - holde dokumenter

    Du skal opbevare kopi af ansøgningsmateriale og originale bilag såsom tilsagn, eventuelle ændringer, udbetalingsmateriale, udgiftsbilag vedrørende de tilskudsberettigede udgifter og alle tilbud. Herunder også tilbud, der ikke blev benyttet. Materialet skal holdes tilgængeligt i mindst fem år, regnet fra datoen for afsluttende udbetaling af tilskud.

    Tilsagnshaver - opretholdelse af projektet

    Projektet skal opretholdes i mindst fem år fra tilsagnsdatoen.

     

     

  • Kontrol

    NaturErhvervstyrelsen - kontrol

    I projektforløbet, det vil sige både før og efter slutudbetalingen, kan der blive udført kontrol på stedet og/eller bilagskontrol af samtlige bilag.

    Tilsagnshaver - kontrol

    I tilfælde af kontrol, skal kontrolløren have adgang til projektarealet og samtlige af tilsagnets bilag. Du skal være behjælpelig ved kontrollen.

Generelle spørgsmål og svar

Vådområder - Generelle

Søg

Hvornår skal jeg opsætte et skilt?

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har søgt om tilskud til information?

Hvad betyder den ændrede praksis om information og offentliggørelse for mig?

Skal jeg altid informere om og offentliggøre projektet?

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har fået tilsagn til naturalydelser?

Hvordan skal jeg trække udgifter til naturalydelser fra i forbindelse med udbetaling?

Hvad betyder det, når jeg i mit tilsagn har fået tilskud til naturalydelser?

Hvilke udgifter er naturalydelser?

Kan kommunen benytte egne maskiner til et projekt?

Kan en afdeling i en kommune bruge medarbejdere i en anden afdeling i kommunen som en ekstern entreprenør?

Kan jeg få dækket udgifter til medarbejderes udgifter til transport?

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis der er flere medarbejdere på samme projekt?

Hvordan skal jeg forholde mig, hvis en medarbejder på projektet bliver afløst af en anden medarbejder, og de to medarbejdere ikke har samme timeløn?

Hvilke udgifter må ikke medregnes i timelønnen?

Hvilke udgifter må medregnes i timelønnen?

Hvordan beregner jeg timelønnen?

Hvor mange timer skal jeg beregne på et årsværk?

Kan jeg få udbetalt tilskud til udgifter til løn til personale?

Hvornår skal jeg indsende anmodning om udbetaling?

Hvem skal regningerne være udstedt til?

Hvem skal betale regningerne?

Skal udgifterne være afholdt og betalt i projektperioden?

Hvad er en projektperiode?

Din søgning gav desværre ingen resultater

Opdateret 22. juni 2016
MENU